
Gospelblues
Koncertforedrag med Reverend Mike
Et koncertforedrag om gospelblues er gospel og bluesmusik blandet med masser af anekdoter, latter og sang. Du vil blive underholdt og du vil møde den moderne musiks rødder. Du vil høre om slaveriets, smerte, glæde og håb og du vil selv få mulighed til, at synge noget gedigen old school gospel.
Reverend Mike, som er kunstnernavnet for musikeren Mikael Abildtrup Olesen, mestrer kunsten at forene de dybt følelsesladede genrer af blues og gospel. Hans liv og musikalske rejse har ført ham gennem en verden af følelser, historie og kulturel arv, og han har dedikeret sit liv til denne genre.
Anmeldelser
“Manden med guitaren og den sorte hat, Reverend Mike, starter sit show med at diske op med diverse anekdoter fra bluesens fødsel/oprindelse, dette krydret med skønne sange med flot guitarspil, som understøtter historien. Lukker man øjnene føler man sig hensat til en bomuldsmark, man fornemmer hjerte og smerte. En skøn blues aften hvor man får en inspirerende indsprøjtning af denne vidunderlige musik. En klar anbefaling herfra.”
– IT konsulent Bjørn Andreasen
“Et forrygende enmandsshow om gospelblues. Mikael Abildtrup Olesen er en talentfuld musiker og en dygtig fortæller. Mellem stemningsfulde musiknumre fortæller han sjove anekdoter og spændende musikhistorie bundet sammen med afroamerikanernes historie. Jeg var supergodt underholdt.”
– Forfatter Alice Aagaard
“Var så heldig at opleve ”Reverend Mike” alias Mikael Olesen i hans musikforedrag om gospelblues – den helt specielle sammensmeltning af Guds og djævelens musik, som var meget omdiskuteret i USA da det opstod i begyndelsen af forrige århundrede. Et gennemarbejdet materiale bliver sikkert fremført med humor og glimt i øjet – samtidig at Mikaels fabelagtige blues-gen kommer til udtryk gennem et par håndfulde relaterede numre på hans gamle dame af en guitar fra 1933 og hans Dobro. Virkelig en dejlig aften i godt selskab.”
– Kundespecialist Preben Jørgensen